Seeley Honda CB750.


Det begyndte egentlig med at Heinrich fik tilbudt et Seeley stel fra først i 70'erne og 
købte det.
Det stod længe i værkstedet hos Lydmuren som beundringsstykke - Det er meget flot 
håndværk.
Seeley stellet er lavet til et utal af motorer, alt fra klassisk engelsk så som Norton og 
BSA, Japansk som Suzuki, Kawazaki og Honda til Italienske Ducati - Alle har fået deres 
motorer i Colin Seeleys stel på det tidspunkt, og det er ikke helt uden grund.
Stellet er fremstillet af Chrom Molybdæn rør, som efterfølgende er forniklet.
Det giver et meget let og stift stel, der tillige er en fryd for øjet.
Det stel Heinrich har købt er netop et Seeley stel beregnet til en CB750 motor.

De originale Seeley dele fra en tidlig annoncering  http://www.seeley-honda.com/

Langsomt bredte ideen med at bygge en Classic Racer sig.

Teamet omkring projektet sammensættes af følgende:

Heinrich Hass - Chefmekaniker og teamchef - He whos words must be obayed.
Gert Hansen - Fremstiller af de mest umulige ting til projektet og teamets "vægtvogter".
Torben Madsen - Pilot
Steen Gruby - Elektro og glasfiberarbejde.

Det skal lige tilføjes om Gerts indsats, at der nok ikke er een del på cyklen han ikke på 
en eller anden måde har lavet ændringer eller tilpasninger på.

Heinrich mener nok det er muligt at skaffe stumper nok til at bygge en god motor, selv om 
det vi kom hjem med fra en ophugger i Sverige betemt ikke lignede basis for en vinder, 
men Heinrichs mekaniker kunnen, tilsat Gerts unikke håndværk med dreje- og fræsebænk, 
fremtryller en motor i særklasse.
Ikke nok med at den virker, den er også pæn, og mange Kg lettere end originalen.
Alt overflødigt, så som generator, starter og tunge dæksler, er fjernet.
Gert: "Det er lettere at fjerne et Kg end at presse motoren for yderligere en HK".

Godt på vej - Bemærk bremseophæng og fodhvilere - Flot håndværk.

Vi roder hele vinteren 2005/2006, og i forårets første spæde solstråler ser Projekt "Miss 
Seeley" dagens lys for første gang.
Vi løber den i gang i gården første gang, og til alles forundring starter den første 
gang, og uden de store problemer.
Efterfølgende løber vi den i gang i værkstedet - Vi har 4 meter, og det rækker.
Det har været på tale at bygge en "baghjulsruller" til den, men det er opgivet idet den 
starter så let.

Gert: Naeh, måske kan vi spare et par gram her?

Miss Seeley's stolte fædre.

Navnet "Miss Seeley" var lidt for sjov, idet det kunne sammensættes efter behov.
Gik det godt kørte den som et "Misil", gik det skidt kunne den være jomfrunalsk som en 
"Miss" - Heldigvis har det første været fremherskende.
Vi leger lidt med et teamnavn, men finder ikke rigtigt noget - Først langt inde i season 
2007 bliver det til Team Lydmuren.

I vinterens løb 2005/2006 tager Torben banelicens - Igen.
Torben har tidligere gjort sig på RD350 med meget flotte placeringer, så valget af Torben 
som pilot var vel meget naturligt.
Og helt rigtigt gættet - Gert har længe kigget på Torben for at se om der kunne spares 
lidt vægt.

I byggeprocessen har vi studeret reglementet for Classic Race flittigt for ikke at få 
bygget noget vi vil blive diskvalificeret på.
"Miss Seeley" er bygget til at deltage i den klasse der hedder Forgotten Era - Her er der 
fri tuning inden for meget vide rammer, hvilket passer os fint.
Første maskinkontrol bestås uden kommentarer, selv om der ved senere kontroller kom et 
par punkter på hvor officials åbenbart havde fået pålagt at være mere strikse.
Så lærte vi det.

Heinrich, Torben og Gert - De ligner vindere.

Det første løb med den køres på Knutstorp i Sverige - Meget forsigtigt.
Torben er ikke tilfreds med setup, så nu starter det svære.
At få cyklen sat op således at piloten er tilfreds og har tillid til den.
Det lykkedes at komme tæt på med forenden, bageste affjedring er ikke for god, men 
brugbar.

Det med affjedringen klarer vi "lige" mellem to omgange - ikk'?
Der er også lige lidt med karbureringen, men det er til at klare på stedet.

Ready to go................

Til næste løb på Djursland er bageste støddæmpere udskiftet, og andre mindre tilrettelser 
foretaget, og siden har der ikke været skruet i pitten.
I sidste løb på Knutstorp 2006 er der kommet så meget fart på i svingene at vi render tør 
for frihøjde - Udstødningen går i jorden.

Bemærk slidmærket på udstødningsrøret og Gerts flotte fodhvilerophæng.

I løbet af vinteren bliver udstødningen hævet for at slippe af med problemet.
Karbureringen har været tålelig, men et sæt nye Keihin CR karburatorer sætter prikken 
over I'et. 
Torben har hele tiden brokket sig over at der mangler en omdrejningsbegrænser.
Motoren render let over 10.000 RPM, men max power er nået omkring de 8500 RPM, så der er 
ingen grund til at lade den løbe så højt op.
Vi prøver med lidt forskelligt for at begrænse motoren, men lige gyldigt hvad vi strikker 
sammen har det kedelige bivirkninger.
Til sidst lander vi ud med en Ignitech TCIP4 tændingsboks, der giver både 
omdrejningsbegrænser og gear shift light til piloten.

I seasonen 2007 deltager vi også i tre løb - To på Knutstorp og et på Djursland.
Alle løb foregår planmæssigt, og Torben får langsomt men sikkert barberet sekunderne af 
omgangstiderne.
Vi slutter som nummer tre i Forgotten Era - En placering vi kun kan være tilfredse med.

Det huer mig ej når d'herrer har det udtryk på - Det betyder arbejde.

Det er ikke meget der er blevet skruet i vinteren 2007/2008 - Rent faktisk er der fortalt 
flere røverhistorier end der er blevet skruet.
Nogen planlægning er det dog blevet til.
Vi vil deltage i de samme tre løb som tidligere plus et på SPA i Belgien.
Classic Race på SPA er er indbegrebet alt hvad der kan kravle og gå inden for klassisk MC 
race, og efter sigende skulle flere af de gamle koryfæer som Redman og Agostini dukke op.

Vi starter seasonen 2008 op med at tage til Knutstorp d. 25-4 for at deltage i første 
afdeling af DM/NM.
Torben har desværre valgt at forlade teamet - Vi har nok været for onde ;-)
Som ny pilot har vi overtalt Freddy Pedersen til at tage den frie plads som pilot, resten 
er uændret.

Freddy.

Freddy skal bestå baneprøve for at få licens - Det er en ren formssag.
Freddy starter ud med omgangstider på 1.25, ikke dårligt på en MC man ikke kender.

Freddy til baneprøve.

Vi ved at Freddy har et familiearrangement om lørdagen, så vi indstiller os på at bruge 
dagen som en hviledag, og så kommer overraskelsen.
Kim "Ræs", vel en af danmarks bedste RR kørere, kommer forbi og kigger på Miss Seeley - 
Fin knallert, skal den på banen i dag?
Vi indrømmer at vi ikke har nogen pilot den dag, og så kommer overraskelsen.
Kim: Jam', den vil jeg da gerne prøve.

Team Lydmuren & Kim Ræs.

Vi laver en række små ændringer så Miss Seeley passer til Kim, og så kommer det 
spændende.
Kim hiver Miss Seeley ud til test sammen med de moderne 600CC cykler og kører lige op med 
dem - 1.06 er en fantomtid på sådan en gammel MC - Meget flot kørt.
Kim har et par detaljer der skal rettes til løbet senere på dagen hvilket vi så gør.
I racet skal Kim starte bagest pga. en manglende kvalificeringstid fra dagen før Nr. 48 ud 
af 50 startende, altså bagest.
Inden første sving er Kim nr. 10, og ud af svinget nr. 7.
Kim slutter som nr. 2 med hurtigste omgangstid 1.07, hvilket er meget flot i den trafik 
der var på banen, og havde løbet været 2 omgange længere var det blevet en 1. plads.
Desværre tæller tiden ikke samlet idet Kim ikke var tilmeldt i den klasse, men vi fik 
testet Miss Seeley til grænsen - Den kan godt den gamle MC, selv om alt hvad der kunne gå 
i jorden pga. manglende frihøjde gjorde det.

Bemærk gearpedalen og den underste bolt i dækslet - Der var ikke mere frihøjde.

Med den success i bagagen tager vi til SPA med Miss Seeley i Heinrichs kassevogn og en 
campingvogn på slæb.
Ved ankomsten får vi et chock - Det her er stort, meget stort.
Der er 6 klasser plus det løse.
Det siger ikke meget, men med op mod 100 tilmeldte MC i hver klasse er der trængsel - 
Både på banen og i pitarealet der også bruges til overnatning for teams, hvor hvert team 
i gennemsnit er på 5 personer eller mere.

View over en del af pitområdet, hvor vi bor midt i billedet.

 
Ved løs hovedregning giver det 3000 deltagere, og dertil kommer udstillere, fabriksteams, 
inviterede VIP, for ikke at tale om betalende gæster - Der er mennesker overalt, men 
forbløffende nok foregår alt "stille" og roligt.
Den med stille kræver en forklaring.
Classic Race betyder "som de var", og det er gennemført til mindste detalje, også de åbne 
megafoner.

Guzzi's V8.

Norton.

Mike Hailwood's NSU Sportmax.

Larmen er ubeskrivelig, Miss Seeley støjer omkring 100 dBa, og er garanteret den mest 
lydsvage i hele selskabet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget de værste lamer, men vi er over 140 dBa.
Der startes kl. 0900 om morgenen og sidste omgang køres kl. 2200 - Jeg finder de gule 
ørepropper og har dem i konstant på hele turen.
Vejret er med os - Solskin det meste af tiden, selv om SPA er berygtet for sit 
omskiftelige vejr.
Vi har 4 træningspas a 20 min. fredag, 3 lørdag og to løb søndag, så der er masser af 
køretid.
Vi lægger forsigtigt ud med omgangstider omkring 4 min. på den 7 Km lange bane og stopper 
om søndagen med 3.18 hvilket er 132 Km/t i gennemsnit, slet ikke dårligt.
Vi er blandt de hurtigste i klassen.

Fin Stil - Billederne skyldes fotograferne på banen og er købt der.

Og jo, de var der alle de gamle kæmper, og de er still going strong.