MAX Restaurering
Up

 

 

NSU MAX Special 1956 restaurering.

Vi skriver nu 8-4-2004, så der er gået en rum tid siden jeg afhentede cyklen i Momsemors have for fire år siden.
Sandt at sige er der ikke sket meget siden da, og dog, bare ikke på MAX'en.
Der kom lige en NSU Super Fox i vejen - Det tog lidt tid og kostede en del penge.
Så var der lige mellemrøret til turboen på XN85 - Både min og nabo's - Der findes ikke reservedele, så det er forfra.

Jeg startede restaureringen med at skille cyklen totalt ad i alle smådele og lave en opgørelse over direkte mangler - 
Den liste blev skræmmende lang, så lang at det senere skulle vise sig nødvendigt at købe en komplet MAX som donor.

Fælgene var færdige, så jeg bestilte nye og nye eger og klippede samtlige gamle eger med en boltsaks efter at have 
taget et billede af hjulene så jeg havde dokumentation for egernes montering.
Navene led af gravrust 3, så her skulle der gang i polermaskinen.
Kludeskiver og voks blev indkøbt fra Carl Rasmussen i Herlev, og så var det bare at gå i gang.
Hjulnav, bremsernes ankerplader, motordæksler, og alle andre aluminiumsdele.
Det tog en hel dag, og så var værkstedet til gengæld så beskidt at jeg troede det var løgn.
For ikke at tale om mig ---- Sikke et svineri.
Det blev meget flot, men jeg gør det aldrig igen (Ikke i mit værksted).

Bremserne er lavet hos Frederikssund bremseservice.
Flot håndværk - bakkerne er slebet til tromlerne, så de passer - det er et must.

Hjulene er nu færdige - Det tog en dag at tråde dem op og få dem til at løbe.
Det der tog længst tid var at rette fælgene op igen, men de løber nu indenfor 0,4 mm i begge planer, undtagen 
lige der hvor fabrikken har svejset dem sammen.
Det kunne have været gjort bedre.
Det værste var at slibe enderne på egerne så de kom under niveau med justerskruerne.
Det tog en aften og kostede en af mine roterende file livet.
Nye lejer og pakdåser, og så er hjulene som nye. 

Den originale motor er blot fjernet fra stellet og står nu i et hjørne og gemmer sig. 
Reservemotoren er restaureret af de dele der lå i ølkasserne plus en halv motor jeg købte i Jylland.
Plejstangs lejet i den der sad i var på det nærmeste knust, så der var ikke noget at reparere på så den der 
sad i reserven blev flyttet.
Jeg har presset den gamle krumtap fra hinanden, og årsagen til det smadrede leje skyldes manglende smøring, 
idet sølen sad skævt i svinghjulet således at kun ¼ del af oliekanalen var åben.
Sølen er ottekantet, og helt færdig, så hvis jeg en dag vil renovere den krumtap skal der skaffes en ny søle.
Udgangslejet i motoren, det der bærer den aksel tandhjulet er påspændt, var også færdigt.
Årsagen er formentlig at cyklen har kørt med for stram kæde.
Nye lejer, pakdåser, pakninger og en let honing af cylinderen og den er så god som ny.
Det stempel der lå i kassen viste sig at være et meget nyt Mahle stempel, og stempelringene OK.
Desværre er det sidste officielle overstørrelse, så skal der nogensinde renoveres igen skal der enten findes 
et endnu større stempel eller også skal der indpresses en ny foring. 
Den er faktisk blevet køn, glasblæst og med blankpolerede dæksler.

Jeg troede jeg havde fundet værktøjet til at demontere støddæmperne med hos Motorrad-Stemler i Germanistan, men AK.
Enten ville de ikke sælge det, eller også ville de bare ikke handle med mig.
Ad mærkelige kanaler fik jeg forbindelse med Mogens Fogt, der har fremstillet et sæt nøgler som jeg fik lov at låne.
Mogens er en af de meget få der har kørt Road Racing på NSU Sport MAX, og som stadig i sin høje alder dyrker sporten.
Jeg havde givet gevindene en ordentlig omgang WD40, faktisk havde de stået et år med WD40 omkring gevindene, men 
alligevel var det ren vold at få støddæmperne ud af forgaflen.
Bagstøddæmperen var et mareridt.
Den ville ikke ud, så til sidst svejsede vi værktøjet fast på den med et elektrodesvejseværk.
Og så gav den efter.
Adskillelse af støddæmperne tog en del tid, men det var ikke svært.
I den ene af de forreste støddæmpere var en lille fjeder knust.
Jeg fandt en ny der passede og så var det bare at samle dem igen.
Olien i dem blev erstattet med automatgearolie ATF SAE 10.

En alvorlig bule i tanken blev trukket ud ved at lodde en 6mm messingmøtrik på tanken i bulens bund, montere en 
6mm skrue, og så trække til med en gaffel til lodningen sprang.
Jeg loddede møtrikken på forskellige steder og trak mange gange, men til sidst kom bulen ud på sin oprindelige plads.
Så var det "bare" at pudse sprællemændene med en karosserifil, og tanken var klar til videre forarbejdning.

Jeg havde søgt efter de dele der stod i min mangl liste, men det viste sig enten at være umuligt, eller også 
meget dyrt læs over 10.000 Kr
Enden på problemet blev at jeg købte en hel MC uden papirer.
Den havde en totalrenoveret motor, og de fleste af de dele jeg manglede.
Det mest umulige at skaffe er bagskærmen, batterikassen og den nederste del af kædekassen, de dele var med - 
Om end ikke i super stand, men en tur med CO2 svejseren og en fil så var den sag klar.

NSU MAX, og for den sags skyld også Super FOX har en "standardfejl".
Ejerne er tilbøjelige til at lade dem stå på centralstøttebenet når de skal startes, hvilket belaster ophænget 
ud over det det er beregnet til.
Resultatet er, at det gennemgående rør i stellet knækker på begge sider.
Begge de stel jeg nu har havde den fejl, så der var ikke meget andet at gøre end at fremstille et nyt rør, 
fjerne det gamle og svejse det fast i rammen som det var originalt. 

Nu ligger alle de dele der skal forkromes og fornikles hos forkromeren.
Når det kommer tilbage bliver resten sendt til sandblæsning, og så går turen til maleren.

D. 5-1-2006 ringer min saddelmager pige Marlena og meddeler at mit sæde til NSU MAX
har ligget færdigt siden sommer.
Jeg har ikke villet rykke for det idet resten sf cyklen har ligget hos maleren.
Jeg henter sædet, det er perfekt.

D. 11-1-2006 afhenter jeg alle steldele hos maleren.
OK, det har taget lidt tid, men det hører med til historien at jeg ikke havde
særlig travlt og om der gik nogen tid var uden betydning.
Til gengæld er det der er kommet ud af det noget nær det flotteste malerarbejde
jeg har set.
Hvis nogen står med et lignende projekt vil jeg anbefale at få malerarbejdet 
udført hos Søren Maach Køge Autolakering Tømrervej 4 Ølsemagle. http://api.lakexperten.dk
Min Max ligger nu i stumper, kongeblå og med de originale staferinger.

Week-enden er nu gået med at samle stumperne til noget der ligner en NSU Max.
Det første der skal samles er centralstøddæmperen til baghjulet.
Monteringen af støddæmperen er en smal sag med det fine værktøj Gert har lavet til
mig - Det passer fantastisk.
Så er der sammenpresningen af bagfjederen for at få møtrikken på støddæmperen.
Værkstedshåndbogen viser noget skrækkeligt værktøj med en vantskrue - Det har
jeg ikke, så hvad nu?
Joeh, en skrællestrop fra Harald Nyborg, hvor krogene sidder i hullerne til
bagakslen og gjorden ligger op over tankens bageste befæstigelse - Så er den sag klar.

Med bagsvingeren på plads er det blot at montere bagstellet.
Mine mange timers forberedelse lønner sig - Alle stumperne passer som fod i hose.
Der skal bare renses gevind og skrues.

Så er der forgaflen.
Montering af støddæmperne er igen legeværk - Takket være Gerts meget flotte værktøj.
Samlingen af forgaflen med fjedre, støddæmpere og svingarme tager under en time.
Værre er det at få forgaflen i kronrøret.
Alene det at få kuglerne til at ligge i fedtet i lejeringene er en opgave.
Jeg føler mig som en der er ved at stable grønne ærter.
OK, til sidst ligger alle 19 kugler i underringen og gaflen ryger i kronrøret.
Lise vipper stellet for mig medens jeg fisker forgaflen på plads og får en HN 
bagagestrop i en krog i loftet og ned om stellet således at det hviler på forgaflen.
Så er det blot at stable kugler i det øverste leje og skrue overparten ned på plads.
Der står ikke noget i bogen om hvor meget lejet skal spændes, så jeg har givet den 
lidt rigeligt, så må jeg løsne det lidt når de nye lejer har givet sig efter prøveturen.

Så kommer turen til motoren.
Da stellet står på gulvet er det en smal sag at sætte den på plads.
Den hænger i fire punkter, så det er blot at sætte bolte i.
Efter motoren kommer olietanken - Ingen problemer der.

Jeg er nu nået så langt at jeg kan strikke et EL-net til den, hvilket jeg så gør.
Jeg kan ikke få den "på hjul" idet der mangler et par bøsninger til baghjulet der
stadig ligger hos forkromeren.


D. 4-2-2006 Værktøjskasser, karburator, samtlige kabler, kæde og kædekasse,
kædestrammere, bagbremse, knæpuder og tankemblemer er monteret.
Delene til baghjulsophænget er kommet, så nu er bagenden færdigmonteret.
Værktøjskasserne er monteret og har fået nye låse.
Kablerne er monteret så nu virker alt i skønneste orden.

Indrømmet - Jeg har valgt ikke at montere dekompressionsventilen (snøfteren).
Den ligner en ulykke, og jeg kan sagtens starte den uden at skade kickstarterkransen
selv om den mangler - Det er blot en vanesag.

Jeg har vundet en auktion om et helt nyt speedometer med NSU emblem på Ebay.
Prisen blev 90 Euro incl. fragt (ca. 700 Kr), det er meget billigt.
En af gutterne fra DFM (Jørgen) har doneret et originalt NSU "Weltmeister"
tankdæksel - Det skal lige have lidt maling, så er det flot igen.

Mangellisten er nu nede på udstødningssystem, forlygte, baglygte håndtag,
Bageste fodhvilere samt den clips der holder centralstøttebenet i hvilestilling.

Jeg har indkøbt alle kabler, tankemblemer, knæpuder og en baglygte.
Det er ikke billigt, men nødvendigt. 
Nu har jeg lagt så mange timer i projektet, så der bliver ikke gået på kompromis nogen steder.
Jeg har et billede hængende på min væg af en NSU MAX en englænder har renoveret.
Det er nok noget nær det flotteste håndværk jeg har set, så den er mit mål for det 
jeg nu har givet mig i kast med.

Vi skriver nu d. 26-08-2006.
Cyklen er nu så meget færdig at jeg har kørt de første 2 Km på den.
Motoren startede omgående og går som en drøm.
OK, jeg lavede NSU stuntet med den.
Motoren havde været startet i en testjig tidligere, og havde dengang en fuld olietank.
Når nu en 4 takt NSU står stille løber olien langsomt fra tanken ned i motoren.
Altså fylder man, som den naturligste ting i verden, olie på før starten.
Og lige så naturligt læsser den det der er for meget, ca 3/4 liter ud gennem olietankens oversløbsrør hvilket afstedkommer det flotteste olie ottetal på asfalten på den privatvej hvor jeg bor.
Godt at højtryksrenseren er opfundet selv om den ikke tager det hele.
Alt virker som det skal og den er nu klar til de hellige haller for påvisning af fejl og mangler.
OK, som man kan se på billedet er forrøret til udstødningen noget gammelt bras, der kommer et nyt med dækrør senere.
Ligeledes mangler NSU emblemet på forskærmen - Det finder jeg nok en gang. 

Et væsentligt problem opstod undervejs.
Stelnummeret havde været blotlagt, skrabet fri for maling, ved et tidligere syn, og ikke dækket igen, 
så tiden under træet i Momsemor's have havde tæret stelnummeret væk.
Med lidt god vilje og en stor lup kunne det læses, men ikke nok til at tilfredsstille SBI's krav.
Jeg vidste at det kan tillades at genindhugge stelnummeret, men ikke hvad der kræves 
for at få tilladelsen.
Mange telefonopringninger til færdselsstyrelsen, centralregistret for motorkøretøjer og SBI 
bragte ikke megen klarhed.
Alle vidste at der fandtes klare regler for sådanne tilfælde, men desværre kendte ingen til dem.
Til sidst landede jeg hos SBI på Avedøre Holme, hvor man som altid bliver meget fint behandlet.
En af bilinspektørerne er skrap til den slags, kender reglerne og tør tage ansvar.
Bilinspektøren: "Hvornår kan du stille med den?"
Mig: "Hvornår det skal være".
Bilinspektøren: "OK, om en time - Du skal medbringe cyklen komplet så vi kan identificere den".
Mig: "Øh - Den er splittet ad, så det er lidt svært".
Bilinspektøren: "OK - Så tag så meget af den at vi kan være sikre".
Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og hentede stel, forgaffel hjul og motor.
En time senere havde jeg en attest på at jeg måtte genindhugge nummeret.
Attesten skal følge cyklen for resten af dens liv, noget lig en godkendelseserklæring.