Ducati Paso 750

Skrevet April 2000.

Denne Paso er produktionsnummer 1 og tilhører Rik VanDerGun. Min kåbe har været hos maleren og er blevet malet på samme måde, dog ikke med samme staferinger (Se foto's).

I sommeren 1999 erhvervede jeg en Ducati Paso 750 som jeg nu er ved at sætte i stand.

Min har produktionsnummer 1866, og er altså fra det første år de produceredes.

Min paso stammer fra Schweitz, og er derfor offer for Ole Plovpenning Stavad's opkrævningsmani. Den har været til vurdering, og den endelige dom lød på 37.996 hårdtbeskattede danske kroner.

Da den ikke kommer fra et EU land har jeg fået en godkendelseserklæring på den fra færdselsstyrelsen, idet jeg ellers havde været et let offer for statens hellige haller for påvisning af fejl og mangler. Jeg nåede at få en erklæring på den ved at indlevere papirene på den den sidste dag den gamle ordning gjaldt.

Reglerne for indførelse af motorkøretøjer fra andre lande blev ændret med 14 dages varsel hvilket må betegnes som en beskidt streg fra Færdselsstyrelsens side.

Det betyder i praksis, at indførsel af cykler der er godkendt i en andet EU land er, eller som har været indregistreret i et sådant i mindst 6 måneder, er lettere at indføre i DK men, at cykler fra andre lande kan være en kostbar fornøjelse at få godkendt.

Nu har cyklen været delvist adskildt, alle defekte dele er udskiftet, topstykkerne har været demonteret, ventilspillerummet er kontrolleret (de stod lige i øjet), nye "O"-ringe og nye drivremme til knasterne.

Kåben er repareret, den lignede shit efter en kæmpe tur hen ad asfalten og var faktisk i byggesæt, det kan man ikke se efter at maleren har haft den under behandling.

Jeg var så drønheldig at en anden Ducati freak havde alle de dele jeg manglede og lidt til til min PASO. Styr, fodhvilere, bageste inderskærm, bremsepedal, fodhvilere og en tank uden buler. Jeg arvede det hele - juleaften faldt for mit vedkommende på den 16/12 i 1999.

Tak Søren.

Cyklen står nu færdig og skinner som katteskidt i måneskin, og 100% original. Jeg havde den ude til Lydmurens åbent hus, og kørte 30 Km på den den dag. Det er det første jeg har kørt på den, og jeg må indrømme at den kører formidabelt. Masser af bundtræk fra en meget arbejdsvillig motor, og nogle køreegenskaber der ligger langt fra hvad jeg tidligere har kørt.

Den er meldt til syn d. 12/4 hvor statens hellige haller for påvisning af fejl og mangler skal afsige dommen over mit værk.

Og her er historien fra mit besøg hos statens bilinspektion.

Jeg tropper op på motorkontoret i Rødovre efter en prøveplade fredag d. 7/4 - så kan jeg teste mit "vidunder" i weekenden - tror jeg :-(
Jeg trækker nr. 713 i køen og foran ekspederes 663 - 50 foran mig.
Det tager ca. 10 min. pr. stk. så hurtig hovedregning fortæller, at det ikke bliver min tur i dag.
Altså ud af røret igen med uforrettet sag:-(
Pokkers også - så røg den weekends spas.
Jeg forsøger mig igen d. 11/4 og da tager det "kun" 3/4 time at få en prøveplade, en af dem med klister på.
Jeg klistret den på om aftenen - nu skal der leges.
70 Km på de små veje - skæg krikke at køre på - styre kan den, men der er grænser for hvor hårdt man presser citronen på et helt nyt bagdæk.
Hejmme - Lise kigger på: Doeh - Steen, hvor er prøvepladen?
Gimpe tænker jeg og kigger bagpå - ganske rigtigt - nul prøveplade.
Det elendige "#¤%&/() er blæst af på turen (gud vide hvor langt jeg har kørt med en blank bagskærm?)
FANDENS.
Så oprandt dagen - onsdag d. 12/4.
Ud og fat i en ny prøveplade - det man ikke har i hovedet må benene bøde for ;-)
Jeg tager cyklen på arbejde - over de små veje ved Hove :-)))
Et møde, og af sted til Avedøre Holme.
Min PASO kommer fra udlandet, så den skal ind til et af hovedsysnstederne og Avedøre   var det sted jeg kunne komme til først - med kun 1 måneds ventetid :-(
Kl 11.12 bestod min PASO eksaminationen for Statens Hellige Haller for påvisning af fejl og mangler.
Dog med en kommentar om en skæv bremseskive.
Jeg må tilstå, at jeg ikke selv havde bemærket det, men den sagkyndige havde sørme ret, 4/10 slår den (konstateret ved en senere måling) - ny skive er bestilt.
Det er ret godt gået at mærke det bare ved en tur rundt om huset.
Personalet i Avedøre er forresten skide flinke.
Det er 2. gang jeg er der med en MC - top behandling begge gange. (fem kokkehuer til dem :-))
Så til Rødovre efter pladen.
Op i køen på kontoret, den er sørme lang - det er en plage - de kan ikke være det bekendt.
Det er meget vi finder os i det, tænk på hvor mange arbejdstimer det "offentlige" brænder af for os med de køer.
Vi burde kunne trække det fra i skat ;-)
Endelig min tur - med rysten på hænderne afleverer jeg alle papirer -
Godkendelseserklæring - afgiftskvittering - registreringsattesten fra Schweitz - rynsrapporten.
Når jeg har forrettet mit ærinde er jeg endegyldigt 38.000 Dkr fattigere plus det løse - bare for et aluminiumsskilt med
indskription.
Damen bag skranken: Hvor er forsikringsbeviset.
Jeg står stadig med det i hånden og rækker det (grinende) over skranken: Her.
Mig kan du ikke snyde siger damen, og jeg replikerer kækt: Er du klar over at det er det dyreste stykke aluminium jeg har købt?
Hun: Der er ingen grænser for hvad i (mænd) vil betale for legetøj.
Hm - hun har nok ret - afsløret!
Damen giver mig mine papirer tilbage og nu går det til næste kø efter pladen.
Efter endnu en venten i køen er det min tur - personalet er forrygende flinke, men ventetiden :-(  (nul kokkehuer her).
EJ 10.929 står der på pladen, så det nummer har den så fra den dag af.
Tilbage på jobbet - sur pligt når legetøjet står uden for vinduet.
Kollegerne kigger lidt uforstående på den: Er det din?????
Jeg nøjes med at nikke - de forstår det ikke alligevel.
Om aftenen hjem ad Fr. Sundsvej ter jeg mig som en vild - der er garanteret et par madkassekører der ønsker mig hen hvor pebberet gror ;-)
Dem om det.
Jeg skal tilbage til arbejdet (skriver tilbud) så PASO'en ryger ind i værkstedet igen.
Og der står den så og venter på solskin.
Jeg har ferie i Påsken, så jeg håber der bliver sol på hele fladen.
Men lur mig - det regner.
Det var enden på mit vinterprojekt Ducati PASO 750 - jeg keder mig
allerede.
Næste vinter står der NSU MAX 1956 på restaureringsprogrammet.