Duc's regulator
Up

 

 

Den følgende testmetode anvendte jeg for at finde ud af om min spændingsregulator til min Ducati Paso var brændt af.

Årsagen var, at der var en forbindelsesfejl på min Paso, så laderelæets udgang var forbundet til starteren, af hvilken grund al den spænding generatoren producerede blev brugt til at dreje startmotoren rundt med. Og så frygtede jeg at regulatoren var færdig idet batteriet havde manglet.

Jeg kunne ikke måle på regulatoren med et Ohmmeter, så jeg troede faktisk den var færdig.

Så derfor: Alt at vinde, og intet at tabe, forbandt jeg relæet som vist nedenfor og voila - det virker.

Forresten - Uden batteriet starter regulatoren ikke, så det er et must.

Teksten på diagrammet kan ikke læses for beskæringen, så derfor er den her igen.

En transformer 220 volt ind og 2x18 - 20 volt ud forbindes til relæet i stedet for generatoren. Et batteri forbindes til relæet ganske som det er når det er monteret i cyklen, med + på B+, og minus på relæets hus hus. En ladelampe forbindes mellem L og C.

Switchen simulerer tændingsnøgle.

Når den er sluttet og der er spænding på transformeren vil relæ og spændingstegulator fungere normalt forudsat det er i orden.

Ved at forbinde et volt- og amperemeter som vist kan man checke relæet på bordet. Spændingen skal stige til 14,5 volt, og strømmen skal efter kort tid falde til under 2 Amp. Jeg anvendte en forlygtepære til at teste det under belastning med. Med sådan en på, skal den stadig holde 14,5 volt og strømmen skal stige til over 5 Amp. 

Home Up AC generatoren Bremser Duc's regulator MC tænding Reperation af kåbe Jævnstrøms dynamo MC EL for sjov MC Elektro MC checkliste