Jævnstrøms dynamo
Up

 

 

 

Jævnstrøms dynamoen og dens laderegulator (laserelais).

Tidligere var jævnstrøm fremherskende, både i lysnettet og på motorkøretøjer.
Årsagen var nok, at det at styre en vekselstrømsproduktion ikke er nogen simpel proces hvis
der ikke kan fremstilles tilstrækkeligt kraftige halvledere til dels at ensrette og dels at regulere,
hvorimod jævnstrøm kan reguleres rent mekanisk.
Derfor var jævnstrømsdynamoer helt normale på køretøjer op til midten af 60'erne hvor vekselstrøms
generatoren tog over.
Set ud fra den betragtning er der ingen grund til at bekymre sig mere om dynamoen, hvis det da ikke
lige er for det faktum at der findes en del veteran køretøjer hvor man i originalitetens hellige navn 
fastholder det originale ladesystem - Således også mine gamle NSU kreationer Super FOX og 
Special MAX, som for i øvrigt deler EL-system med mange af datidens MC, der var udrustet med 
Bosch eller Noris 6 volt EL-system. 
Normalt var kapaciteten mellem 40 og 70 watt hvis ellers systemet er i orden.
Jeg har derfor lavet en håndtegnet skitse af relæet og kort beskrevet dets virkemåde som herved 
publiceres.
For fuldstændighedens skyld skal det lige pointeres, at der fremstilles elektroniske regulatorer til 
de gamle cykler, lige som der også fås 12 volt ombygninger til de fleste.

Hvorledes det virker?

Det er i virkeligheden meget simpelt.
Dynamoen selv består af et anker og en feltspole
Reguleringen er elektromekanisk, og foretages med et relæ der i princippet har tre stillinger.
Man skal ikke lade sig snyde af at relæet som regel har to kontaktsæt eller at der er to seperate relæer.
Det ene er spændingsreguleringen (ladereguleringen) det andet er laderelæet også kaldet "tilbagestrømsrelæet".
Relækontakten med de tre stillinger påvirkes af udgangsspændingen fra dynamoankeret.
Ved lave omdrejninger ligger feltet parallelt over ankeret, altså den ene ende til stel sammen med 
ankerets ene kul, og den anden ende til ankerets varme pol gennem relæet.
Når nu omdrejningstallet, og dermed spændingen, stiger trækker laderelæet, og feltet slipper sin kontakt med ankeretidet relæet går i "midterstilling", hvor det bliver lagt til stel gennem en seriemodstend, 
hvilket får magnetiseringen af feltet til at falde, og dermed også udgangsspændingen fra dynamoen.
Når spændingen falder, falder laderelæet tilbage så feltet igen har fat i ankeret og spændingen vil stige, hvilket får laderelæet til at trække osv.
Jeg håber du kan se billedet.
Hvis det går vildt for sig og der ikke er belastning på dynamoen er det ikke nok at laderelæet får feltet til stel gennem modstanden tor at holde spændingen nede - Laderelæet trækker helt og kortslutter feltet til stel, og så er det slut.
På den måde står laderelæets arm og "danser" mellem to yderpunkter.
Spændingen dynamoen giver fra sig bestemmes af laderelæets fjederforspænding, der i regelen kan stilles med en skrue eller en arm der kan bøjes.
Hov vi glemte det andet relæ - Tilbagestrømsrelæet.
Tilbagestrømsrelæet forhindrer strømmen i at løbe fra akkuen tilbage til dynamoen når motoren 
stoppes, deraf navnet.
Det relæ bliver trukket af dynamoen selv når spændingen når 12 volt, og forbinder dynamoen med 
resten af EL-nettet og dermed også akkuen.
Jam - HOV!
Ingen forbindelse mellem dynamo og akku i startøjeblikket.
Hvad starter så processen i dynamoen?
Jaeh, i regelen er der jo en ladelampe der er forbundet tværs over tilbagestrømsrelæet , og dermed 
trækker en ringe strøm gennem dynamoen, hvilket skulle kunne gøre det, men det er ikke hele sandheden, idet en MC med dynamo og uden batteri sagtens kan løbes igang (og NEJ, det er ikke fordi den har magnettænding ;-) ).
Årsagen til at dynamoen kan starte selv er at der er en restmagnetisme der er tilstrækkelig til at starte processen. 
Reminent magnetisme kaldes det vist nok af det engelske "remaining magnetism".

Forklaring til diagrammet.

Reguleringen virker på følgende måde:
Både ankerets + pol (det ene kul) og feltspolen (statoren) er forbundet sammen permanent og går 
derfra gennem tilbagestrømsspolen og dennes kontakt (tilbagestrømsrelæet).
Den anden side af ankeret (det andet kul) er stelforbundet.
Ved lave omdrejninger er feltets anden side stellet gennem laderelæets anden kontakt (regulatoren), 
således at feltspolen i realiteten er parallelforbundet med ankeret.
Når spændingen ved højere omdrejninger stiger trækker spændingstelæet og slipper stelkontakten, 
hvorved en ca. 2 Ohm shunt lægges ind i serie med feltet hvorved formagnetiseringen, og dermed 
spændingen, falder.
Hvis omdrejningstallet, og dermed spændingen, stiger yderligere trækkes spændingsrelæet og 
kortslutter feltet hvorved dynamoen taber pusten.
Hvis man betragter det "live" vil spændingsrelæet arbejde konstant, således at kontaktarmen 
(relæets anker) vibrerer mellem kontaktpunkterne og dermed holder feltet på en (nogenlunde) 
konstant spænding.
Den fjeder der belaster relæets anker er bestemmende for spændingen, sagt poå en anden måde: 
Spændingen justeres ved at ændre fjederens spænding.