Alton Starter
Up

 

 

Velocette Venom med EL-starter


Så besluttede jeg mig for at købe en Alton starter & generator til min Venom.
Jeg har gennem længere tid haft problemer med bentøjet, så det med at starte cyklen med kick start har ikke været muligt, så hvis jeg stadig vil have glæde af den er der kun én mulighed – Elektrisk starter.
Cyklen starter ellers udmærket, et tråd så er den der.
Den er bygget om til 12 volt, så alt er parat til den nye 12 volt AC generator.
Nå, jeg bestilte grejerne i Torsdags, så får vi se hvornår det kommer.

Jeg havde for længe siden bestilt en ny kobling, komplet, ny primærkæde, nyt leje med ruller i stedet for kugler, nye pakninger osv.
Så for at få gang i værktøjet besluttede jeg at dagen i dag skulle være den hvor koblingen blev skiftet.
Det ville være dumt at afmontere starteren igen for at komme til koblingen, så altså - fat værktøjet.

Den første overraskelse der mødte mig var at den der sidst har haft primærkædekassen åbnet har samlet den med silikone.
Gør det aldrig – Den er ikke til at åbne igen, og når endelig tager det en time at fjerne resterne af klisteret.
VSL har barslet med et pakningssæt i Nitrile gummi, og de ser ud til at kunne være naturligt tætte hvis de får et tyndt lag af det silikone fedt man bruger til udendørs pakninger i elektroniske instrumenter – Vi får se.

Overraskelse 2 var mere harsk.
Den primærkæde der sad i var samlet med et manuelt samleled med clips – Eller rettere clip’en var væk.
Jeg husker tydeligt fra min ungdom hvad der sker når primærkæden giver op og vikler sig op omkring koblingen – Det var ikke sjovt.
Jeg havde heldigvis købet en ny kæde med samleled – Det får lige en gang bindetråd når jeg er færdig til at samle primærkædekassen.

Det var godt at jeg havde købt en ”kobling komplet”.
Alle ferodo stykkerne faldt ud af tandhjulet, og metal skiverne på begge sider var revet – Metal mod metal.
Enkelte af metal skiverne var skide skæve og misfarvede – Intet under at den havde problemer med at holde for rødt lys.
Den kobling var ”fix und fertig” - Hurra for en ny kobling.

Dagens positive opdagelse var at den var monteret med den nye type udrykkerleje med ruller.
Jeg havde et nyt liggende, men valgte at lade det gamle sidde idet var uden skader

Jeg havde (heldigvis) glemt hvor drilsk det kan være at samle en Velocette kobling og få den bakset på plads uden at den defragmenterer mellem fingrene på en.
Til sidst lykkedes det at få den på plads i et helt stykke uden at metal skiverne flyttede sig.
Det tog også en time.
Den var til gengæld meget lettere at justere end den gamle.
Koblingen åbner 0,9 mm sådan som kablet er justeret nu, og det vil sige konservativt.
Alligevel slipper den let med grebet ca. halvt inde.
Nu sidder der en ny kobling i min Venom – Alles komplet.

Jeg har målt tykkelsen på koblingen, og den ligger tæt på de værdier, 1,08” (27,39 mm) – 1,05” målt (26,51 mm) , der er opgivet for en ny kobling i det sidste nummer af Fishtail (404).
I Fishtail 404 er der for i øvrigt nogle ret interessante betragtninger over koblingen ----- Én gang til ;-)

Nu sætter jeg mig hen i min krog og venter på starter kittet.
Når jeg har monteret den vender jeg tilbage.

Der var ikke plads i krogen, så jeg kastede mig over de ting der skulle laves på cyklen for at få starteren til at virke - Alt hvad der skal laves skal efter min mening udføres med respekt for cyklens alder og originalitet.
Jeg har set starterinstallationer hvor der sidder en kæmpe øjebæ af en akkumulator - Det vil jeg for alt i verden undgå.
Jeg sad længe ok kiggede på ”værktøjskassen” der tidligere var blevet ændret til batterikasse.
Det går helt fint at have batteriet her, selv med ændring til 12 volt, men når starteren rykker ind skal der en større Akkumulator til for at løse opgaven.


Det er for i øvrigt en udbedt misforståelse at der skal en given størrelse akkumulator i Ah, til for at levere startstrøm nok til at drive en starter.
Det er ikke korrekt, der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem en akkumulators kapacitet og dens evne til at levere startstrøm.



Jeg fandt en vedligeholdelsesfri akkumulator i Biltemas katalog 12 volt 11 Ah. med målene 151x87x110 mm.
Det er godt 5 mm for dybt til at kunne residere i værktøjskassen, men det er der jo råd for.
Jeg valgte at skære et hul i værktøjskassens bagvæg på 155x117 mm og så lave en bund der flytter bagvæggen 12 mm bagud - og vupti batteriet smutter ind på plads, oven i købet med en 1,5 mm gummiforing på bagvæg og sider for at beskytte akkumulatoren.



Næste komponent til ”værktøjskassen” er starterrelæet.
Da jeg ikke havde modtaget relæet fra Alton (endnu), valgte jeg at indbygge et relæ fra en Ducati 900SS.
Det er efter min mening det mindste MC startrelæ der findes.
At bygge det ind i kassen er meget nemt, og der er faktisk plads til overs til senere påfund.
Da jeg havde det rigtige kabel og kabelsko på lager lavede jeg hele EL installationen i ventetiden.
Dog minus startknsp.
 


Det lykkedes mig at holde mig selv med små opgaver indtil Starterkittet dukkede op.
Dukkede op er så meget sagt - Jeg måtte skrive mange gange til Grove Classic hvor jeg har bestilt starterkittet uden at de overhovedet reagerer.
Først fredag 10-8 lykkedes det at råbe nogen op. De var mildest talt rystede over at jeg ikke havde modtaget det de mente at have sendt til mig.
 

Sagen er at de aldrig har sendt noget til mig, men til to andre i Danmark og en i Sverige, og de mente at jeg var den ene. Det blev dog meget hurtigt opdaget at jeg var blevet forbigået
Alton sendte mit starterkit fredag aften, og jeg modtog det i dag (14-8-2012) kl. 1000.



Indbygningen af starter og generator er aldeles problemfrit - Selve den mekaniske udførelse er til topkarakter.
Dog lige én faldgrubbe:
Remmen til generatoren kommer mistænkeligt tæt på kæden til starteren - Vær sikker på at generatoren er plageret således at der er tilstrækkelig frigang.


HUSK: Det nye EL system er minus til stel - Det gamle var + til stel.
Kl. 1400 er jeg færdig med monteringen (dog minus regulatoren til AC generatoren).



Selve startknappen er monteret på stellet under sædet
Et tryk på knappen og motoren springer i gang.
Jeg bruger et par timer til at forbinde generator og regulator.
Regulatoren sidder under sædet, den er væk fra vågne blikke.


 


Næste start er med generator.
Alt virker, og ved 2000 RPM leverer den nok til at trække lyset og lidt til overs til akkumulatoren.
Ved 2000 RPM og lyset slukket lader den med over 10 Amp.

Efter aftensmaden kører jeg lige en tur rundt på vore små lokale veje.
Alt ser ud til at virke - Også den nye kobling er i orden.
Jeg har lige et par pillerier der skal ordnes i morgen, og så skal der køres tur.

Der er kun to ting der virker som en ”hovsa”:
Den medleverede startkontakt er indkøbt hos Fætter BR - Den er noget bras.
Dækslet til starterkæde og generator rem passer meget dårligt (slet ikke) til ankerpladen.
Det er rent ud sagt for dårligt

Efterskrift: Startknappen er senere flyttet til højre side af sryret hvor den normalt sidder.
Det med at have startknappen under sædet er for upraktisk

Steen Gruby.